Ny præsident og nyt hus
Det store gearskifte i tobaksforebyggelsen er dog ikke det eneste nye, vi tager med os ind i 2026. På årets repræsentantskabsmøde blev Connie Hedegaard nemlig valgt som ny præsident for Kræftens Bekæmpelse.
- Vi glæder os meget til, at Connie Hedegaard fremover skal bidrage med sin erfaring og sin stemme i kampen mod kræft. Samtidig siger vi varmt tak til Lykke Friis for ni års stærk indsats. Jeg er beæret over, at to så prominente personer vil arbejde frivilligt for Kræftens Bekæmpelse, siger Jesper Fisker.
Og der er mere nyt at se frem til. Den 1. december tog Jesper Fisker første spadestik til den nye kræftrådgivning ved Sjællands Universitetshospital i Køge. Når huset står færdigt, bliver frivillige også her nøglen til at give støtte til kræftpatienter.
- Når jeg besøger vores kræftrådgivninger og møder dem, vi hjælper, så bliver jeg virkelig mindet om, hvorfor vores forening er sat i verden: Nemlig for at støtte mennesker, der står i den måske sværeste situation i deres liv, siger Jesper Fisker og tilføjer:
- Jeg er utrolig stolt over, at vi får lov at spille den rolle, men ikke mindst er jeg stolt over, at få lov til at arbejde for samme sag som alle jer frivillige i alle dele af vores fantastiske forening. I viser mig gang på gang, hvor meget vi kan udrette sammen. Tusind tak for det
Nu tages første spadestik til ny Kræftrådgivning i Køge