udForsk: Forskning og behandling af kræft
Baggrundstekster og opgaver. Kan bruges til forberedelse før et besøg i udForsk
Celledeling - en celle bliver til to
Når vores celler bliver gamle og slidte, skal de erstattes. Og hvis vi får et sår, skal der dannes nye celler, som kan vokse ind over såret og lukke det.
Dette er eksempler på tidspunkter, hvor kroppen sætter gang i celledelingen. Det er en proces, hvor en celle deler sig i to. Kroppens celler deler sig nemlig for at udvikle kroppen og holde den ved lige og danne nye, sunde celler.
Celledeling går amok
I den raske krop deler cellerne sig en gang i mellem, og cellerne skal kun dele sig, når de får besked på det. Forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning undersøger, hvordan celledelingen styres i kroppen hos raske celler. Forskerne kigger derefter på kræftceller for at finde ud af, hvorfor de deler sig uhæmmet. Hvad er gået galt?
Den uhæmmede deling kan skyldes to ting: Fejl i bremse-gener eller fejl i speeder-gener. Så enten får cellen ikke besked om at bremse/stoppe celledeling. Eller også får cellen konstant besked om at dele sig.
Fejlene i et gen er via celledelingen overført til de nye celler, som derfor også deler sig konstant. Kræftcellerne bliver flere og flere.
STOP kræft - STOP celledelingen med kemoterapi
Kan vi få stoppet kræftcellerne i at dele sig, har vi en effektiv måde at behandle kræft på. Det vil nemlig betyde, at kræftknuden holder op med at vokse, og at kræften ikke spredes i kroppen længere.
Forskerne i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning søger efter stoffer, der kan ødelægge celler, der deler sig. Det er sådanne stoffer man bruger i kemoterapi. Desværre har vi ikke endnu fundet et stof, der effektiv stopper alle former for kræftceller i at dele sig, da der findes mange forskellige fejl i styringen af cellernes deling.
Lungekræft
Lungekræft er den kræftform flest danskere får. Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år - og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.
For 90 % af de mennesker, der får lungekræft, skyldes det rygning. Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få lungekræft år for år.
Strålebehandling bruges også mod lungekræft
Man bruger typisk røntgenstråling, når man giver strålebehandling. Røntgenstråler kan nemlig trænge helt ind i cellekernen og ødelægge DNA’et, som ligger derinde. Skaderne medfører typisk, at kræftcellerne ikke overlever. Kræftceller er dårligere end raske celler til at reparere strålingsskaderne på DNA´et. Men raske celler ødelægges også. Strålebehandling giver man ofte i kombination med kemoterapi, så man er mere sikker på at få ødelagt alle kræftcellerne.
Livmoderhalskræft
Kræftens Bekæmpelses bygninger på Strandboulevarden var kræfthospital fra 1920´erne indtil 1980´erne. Her forsøgte man at behandle livmoderhalskræft ligesom mange andre steder i verdenen. Man lagde en lille æske med det radioaktive radium op i de danske kvinders livmoderhals. Her skulle de meget energirige gammastråler og alfastråler fra radium ødelægge kræftcellerne i kvindens livmoderhals. Strålingen skulle slå dem ihjel eller få dem til at holde op med at dele sig.
I dag behandler man livmoderhalskræft med operation, strålebehandling eller kemoterapi – nogle gange i kombination.
Mennesker med særlige typer kræft f.eks. i skjoldbruskkirtlen bliver stadig behandlet ved at radioaktive stoffer kommer ind i deres kræftknude, hvor de udsender ioniserende stråling såsom alfapartikler eller gammastråling.
Celleprøver
Allerede fra 1960‘erne begyndte man at blive i stand til at tage celleprøver fra livmoderhalsen. Cellerne undersøgte man for forandringer. Dette kalder man at screene for kræft. Med screening begyndte man at kunne opdage potentielle kræftceller så tidligt, at det var nemt skære/skrabe dem væk inden det blev til livmoderhalskræft. De følgende årtier indtil nu er det blevet mere og mere almindeligt, at kvinder får taget disse celleprøver. Det har resulteret i at færre kvinder udvikler livmoderhalskræft.
Den første kræftvaccine
Vi har nu en vaccine mod livmoderhalskræft – takket være, forskning der har vist, at virussen kaldet Human Papillomavirus, HPV, der i næsten 100% af tilfældene forårsager livmoderhalskræft. Det var et gennembrud med en vaccine mod i det mindste en type kræft.
HPV-vaccinen viste sig også at beskytte imod andre typer kræft såsom analkræft, hoved-hals-kræft, peniskræft og kræft i skeden. Det viste sig nemlig, at disse kræfttyper også skyldes virussen - HPV.
I 2009 startede vi i Danmark med at tilbyde gratis 12-års vaccine (HPV-vaccine) til piger. Først i 2019 begyndte drenge i Danmark også at blive tilbudt vaccinen som del af det danske program for børnevaccination.
Fremtiden ser lys ud! På grund vaccinen vil færre og færre blive ramt af livmoderhalskræft, analkræft, hoved-halskræft, penis kræft og kræft i skeden. Forskerne forventer, at disse kræftformer næsten vil udryddes i fremtiden. Da virussen kan smitte, kunne den have spredt sig mere og mere via seksuel kontakt.
Sådan har livmoderhalskræft udviklet sig fra 1945 til 2023
Hvis I gerne vil aflæse præcise tal, så tryk på dette link NORDCAN2.0 . Det fører direkte til grafen nedenunder i Nordens Cancer Register.
Modermærkekræft
Der er flere former for hudkræft. Man skelner mellem almindelig hudkræft og modermærkekræft. Almindelig hudkræft kan oftest helbredes. Det er en hyppig og stigende kræftform i Danmark.
Modermærkekræft er en meget aggressiv form for hudkræft. Den spreder sig hurtigt til andre dele af kroppen. Hvis man ikke opdager modermærkekræft tidligt, kan den være dødelig – men langt de fleste bliver helbredt. Mennesker med lys hudfarve har øget risiko for at få modermærkekræft. Meget sol og mange solskoldninger øger
også risikoen.
Derfor bliver din hud mørk af solen
Når dine hudceller bliver ramt af solstråler, danner de mere melanin, og det farver huden mørkere. Inde i cellerne lægger melaninet sig rundt om cellekernen, og på den måde bliver dit DNA beskyttet mod skader fra solens stråler.
Hvorfor er solens stråler farlige?
Den vigtigste grund til, at man får modermærkekræft, er for meget sol og mange alvorlige solskoldninger, især i barndommen og i ungdommen. Det er solens skadelige uv-stråling, der er farlig. Strålerne kan skade DNA’et, så der opstår kræft. Solarier øger også risikoen, og i Australien og Brasilien har man forbudt al kosmetisk solariebrug for hele befolkningen.
Derfor har vi forskellige hudfarver
Farven i din hud dannes af et stof, der hedder melanin. Jo mere melanin du har, desto mørkere er din hud. Melanin bliver produceret i specielle celler, som kaldes melanocytter. Din hudfarve er bestemt af, hvor aktive dine melanocytter er.
Solcreme
Solcreme indeholder stoffer, der virker som et filter mod solens stråler. Solens skadelige stråler er især ultraviolet-A (uva) og ultraviolet-B (uvb). Uva-stråler kan trænge dybt ind i huden, og de giver huden farve ved at øge hudens pigment. Uvb-stråler gør huden tykkere og er årsag til solskoldning og soleksem. Både uva- og uvb-stråler øger risikoen for hudkræft og modermærkekræft.
De primære årsager til modermærkekræft er overdreven soldyrkning og svære solskoldninger, især i barndommen og i ungdommen. Solarier er lige så farlige som solen og øger også risikoen for at udvikle modermærkekræft.
Immunterapi bruges blandt andet til behandling af modermærkekræft. Det er en form for behandling, der først er kommet til inden for det seneste par årtier. Immunterapi har markant øget overlevelsen af modermærkekræft med spredning. I Kræftens Bekæmpelse forsker vi i immunterapi.
Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller og svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig. Immunterapi har vist sig at være en effektiv metode mod kræftformer som modermærkekræft og lungekræft, der har spredt sig.
Immunceller, kaldet T-celler, kan slå kræftceller ihjel, fordi kræftcellerne betragtes som fremmede. Men det er desværre ikke altid disse immunceller kan finde kræftcellerne.
Det der gør kræftceller farlige er, at de ikke kan varetage de samme funktioner som raske celler. Det særligt farlige ved kræftcellerne er, at de invaderer væv i kroppen, fordi kræftceller deler sig hele tiden i modsætning til raske celler. De syge celler overtager pladsen i for eksempel et organ, hvilket medfører, at organet ikke kan fungere godt længere.
Ved blandt andet modermærkekræft kan kræftcellerne gå i blodet og sprede sig den vej. Derfor er det vigtigt at opdage modermærkekræft og andet kræft i tide.
Se efter dette, hvis du har mistanke om modermærkekræft
Asymmetrisk modermærke
Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.
Ujævne eller takkede kanter
Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.
Mere end én farve
Et modermærke, der har mere end en farve er mistænkeligt
Størrelsen
Hvis modermærket er større end enden på en blyant, skal du være særligt opmærksom på ændringer.
Pludseligt større
Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.
Afslutning
Hvad kan du på gøre for at gøre din risiko for at få kræft mindre?
Med hensyn til lungekræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft